• Der tales I HCC dansk eller engelsk. Så snart et medlem optræder i HCC-sammenhæng er det kun disse sprog der tales. Vi taler pænt til hinanden og andre.
• Alle skal respektere de af bestyrelsen udpegede trænere – det er dem der har ansvaret til og for træningen. Derudover er det bestyrelsen som har det sidste ord.
• Fairplay er en nødvendighed. Vi støtter flotte præstationer både egne og andres og dette både på og udenfor banen.
• Alle bidrager det de kan. Vi løfter klubben i fælles flok og hjælper alle til, når klubben har behov for dette.
• Alle møder på de aftalte tidspunkter til træning, kamp og til andre aftaler, dermed udvises respekt for andres tid.
• Man møder til træning i det omfang det er muligt, dog skal man, som elitespiller træne minimum 1 gang om ugen. Hvis man er forhindret, meldes der afbud senest dagen før, således det er muligt at gennemføre en ordentlig og planlagt træning, dette gælder alle aktive spillere.
• Man stiller altid til kamp, det er ikke kun en selv som er afhængig af at der støttes op om kampene, det er også dine holdkammerater/klubben som er afhængig af, at du altid møder til kamp og der kan stilles optimale hold.
• Alle kampene gennemføres i HCC kamptøj.
• I kampe skal man respekter de kanaler som er aftalt, det vil sige, man blander sig ikke offentligt i hvad anføreren/træneren/holdlederen siger/gør, men udviser respekt og ved uoverensstemmelser, klares dette i fredeligt lag.
• Når man optræder for HCC på ture, udviser man respekt for omgivelserne, nyder kun alkohol med måde og går til ro i ordentlig tid, således man er klar til næste dag.
• Der er mødepligt til møder i HCC såsom generalforsamling, spillermøder, arbejdsdage og andre vigtige arrangementer.
• Behandl klubbens ejendom som var det din egen. Ryd op og behandl både udstyr og andet korrekt og ansvarligt.
• Hvis disse regler ikke kan overholdes, skal man selv vurderer om HCC er klubben for dig og ellers vil bestyrelsen tage denne beslutning.